IT, teknologi og kommunikation
ICT SPECIALIST
ICT specialister arbejder i både små og store organisationer, i den offentlige såvel som den private sektor og mestrer et bredt spektrum af IT services, som er afgørende for den daglige drift af virksomheder og institutioner. Udover at udføre bruger supportopgaver, fejlfinding, design, installation, opgradering og konfiguration af operativsystemer og netværksenheder, giver du som IT supporter råd og vejledning om udvikling af systemer og services. Du arbejder professionelt og i dialog med brugerne for at imødekomme deres behov og sikre kontinuitet i systemer og organisationens drift.
I et mobilt arbejdsmarked kan du som IT supporter arbejde alene eller i teams – og selv om du er en del af et team kan det sagtens foregå ved, at du sidder for dig selv. Uanset arbejdsform, er det alt afgørende, at du følger med i den hurtige udvikling på området.
IT SOFTWARE SOLUTIONS FOR BUSINESS
Efterspørgslen efter dygtige datateknikere, som er i stand til at bruge og udvikle it-systemer, er i kraftig vækst i stort set alle brancher.
På uddannelsen får du praktisk erfaring med at løse udfordringer med it-systemer som fx netværk og servere. Du lærer, hvordan it-systemer fungerer, og hvordan man udvikler og programmerer computerprogrammer, databasesystemer og apps i samarbejde med andre. I tillæg til alle de konkrete tekniske færdigheder, er det en fordel, hvis du interesserer dig for og følger med i udviklingen af ny teknologi.
Du kan få job som softwareudvikler, applikationskonsulent eller som projektleder eller IT-konsulent inden for området.
WEB DEVELOPMENT
Som webudvikler spiller du en helt central rolle i forhold til at hjælpe organisationer med at formidle deres produkt, formål, etc. via hjemmesider. Arbejdet indebærer planlægning, design, testning og vedligeholdelse af hjemmesider, integration af sociale medieplatforme, etc. og det kræver derfor mange forskellige færdigheder på tværs af forskellige discipliner, herunder stærke design- og kommunikationsfærdigheder, kendskab til målgrupper, markeder og (forbruger)trends.
Du kan få job på webbureauer, i private virksomheder, organisationer eller vælge en karriere som selvstændig.
Vi ses i Herning!
EuroSkills Herning 2025